man, 2010-02-15 19:58 — Skipper
Kollega rapport
Man, 2010-02-15
Ugens fangster kan opgøres således. Gode dage er der fanget ca. 50 torsk pr. tur op til rundt 6,0 kilo. Dårlige dage skriver vi jo ikke om, men den dårligste gav kun sølle 5 stk. Generelt kan vi opgøre at januar og til dags dato, har vi på ELIDA,s både, fanget hvad der svarer til mellem 1 og 2 torsk pr. deltager, på de gode dage. Dem syntes vi der har været flest af.
Arresø fik sig en fin havørred på 4,7 kilo i ugen og i dag meldte de om den bedste torsk på 10,0 kilo.
Havstrygeren,s bedste dag blev på 40 torsk op til 5,6 kilo. nogle enkelte sjældenheder i form af 4-5 sildemakreller. 2 fjæsinger, 1 kuller på 1,5 kilo, en fin ørred på 1,5 kilo, plus en lange også på 1,5 kilo blev det også til i ugen.
Vinteren trykker stadig på med frostvejr både dag og nat, og de sidste par dage er der blevet mere og mere is i øresund. Endnu har vi kunnet gennemføre sejlladsen planmæssigt. Fiskeriet har i dag været generet noget af skiftende ismængder. Vi håber vi fortsat kan sejle og fiske, men må se situationen an hver dag. Ring eventuelt for information på 20320724 og få sidste nyt. Fra kl. 0800-1800.
KNÆK OG BRÆK